Fisketur på Sejerø – 2 dage med ro, hav og forplejning
Fisk, ro og frihed – og vi har styr på resten
Trænger du til et pusterum med havluft i lungerne og en stang i hånden? Så tag på en 2-dages fisketur til Sejerø, hvor alt det praktiske er klaret – og du kan fokusere på det vigtige: at fiske, slappe af og nyde roen.
Denne all inclusive-pakke er skabt til dig, der vil:
- Ud af hovedet og ned i kroppen
- Nyde stilheden og spændingen ved næste hug
- Få god mad og en seng der venter
- Frisk luft og skøn natur
Drop planlægningen. Vi har sørget for mad og madpakke, overnatning, sengetøj og en kaffemaskine der står klar til du kommer hjem fra fisketuren. Du skal bare møde op – klar til at fange noget.
Sejerø fiskepakke
Vi har i samarbejde med Cafe Mini sammensat en all inclusive 2 dages fiskepakke med madpakker, dejlig middag i den naturskønne Cafè Mini og overnatning i Sejerø Vandrehjems historiske bygning ved gadekæret.
Det får du med i fiskepakken:
- 1 overnatning på det hyggelige Sejerø Vandrehjem
- Sengetøj og håndklæder – så du rejser let
- 2 x madpakker til fisketuren – klar til tasken
- Morgentallerken på vandrehjemmet
- 2 retters middag på Café Mini – øens hyggelige spisested
- Gratis kaffe, te og adgang til minibar
- Adgang til køkken og køleskab og faciliteter til fiskerens behov
- Fuld planlægning – du skal bare dukke op
- Opgradering til eget værelser DKK 950,-
- Extra person (3. person) i eget værelse DKK 1.750,-
Priser er excl. drikkevarer. Der er adgang til minibar og gratis the og kaffe.
Forespørgsel
Udfyld nedenstående formular og modtage et tilbud på din næste fisketur til Sejerø
Fiskeri på Sejerø
Fra fladfisk til sølvblank havørred – Sejerøs kyster byder på det hele
Farvandet omkring Sejerø er noget helt særligt for lystfiskere. Her finder du nogle af de fineste spisefisk i Danmark – og masser af dem. Oplev et varieret fiskeri med både kyst, moler, rev og strømfyldte dybder.
Hvilke fisk kan du fange?
- Pighvar, søtunge og multe
- Stenbider, ørred og rødspætte
- Torsk, skrubbe, makrel og hornfisk
Der er rigtig gode forhold for fluefiskeri, især på østkysten og ved skrænterne – og mange får en intens kamp med en havørred i sølvfarvet dragt.
Her er nogle af Sejerøs bedste fiskepladser
Gniben – det klassiske rev
På øens nordspids finder du Gniben – en stejl skrænt med gult fyr og et langt rev, der strækker sig flere hundrede meter ud i havet. Her er:
- Strøm og store sten
- Muslingebanker og dybt vand på begge sider
- Perfekte forhold til både spin og flue
Du kan ofte vade langt ud og fiske dybt vand på begge sider.
Det sydlige rev – fladfisk på lavt vand
En lang sandtange mod syd med rent sandbund – perfekt til fladfisk som rødspætte og skrubbe.
Her behøver du ikke vade – der er god fangst direkte fra pynten.
Lerskrænten – fluefiskerens favorit
På østkysten finder du Lerskrænten – et område med læ for vestenvinden og et smalt tangbælte foran en stenet strand. Et super havørred-spot, især for fluefiskere.
📌 Bemærk: Stranden er fredet fra 15. april til 1. august pga. ynglende tejster – en særlig fugl, som yngler i skrænterne.
Skagelse Hug og Eskebjerg Hug – dybt vand og store fisk
Her finder du Sejerøs dybeste kystvande – perfekte til både havørred og torsk.
🧭 Vær opmærksom på, at der ikke er parkering tæt på – men turen er det hele værd!
Bellevue – sandorm og børnevenligt fiskeri
Øens mest populære badestrand er også fiskernes bedste spot for agn. Her kan du næsten altid stampe nogle sandorme, hvis bølgerne ikke går for højt.
Havnemolerne – nem adgang og fangstgaranti
De klassiske havnepladser byder på:
- Torsk, hornfisk, flade og ørred
- Mulighed for krabbefangst med børn
📌 Husk at tjekke lokale regler for fiskeri
Klar til at kaste linen?
Uanset om du er til rovfisk, børnevenlige fladfisk, krabber eller bare en stille stund med waders og fluestang – Sejerø har en fiskeplads, der passer til dig.
Café Mini
Sejerø Minigolf driver Cafè Mini som er placeret ca. 1000 meter fra Sejerø Centrum. Cafeen er beliggende i naturskønne omgivelser og tilbyder dagens ret, grillretter, is og slik, øl, vin mm.
Sejerø Minigolf er det perfekte sted at slutte dagen af efter en aktiv fiskedag og man kan endda slutte dagen af med en minigolf dyst på den 18 hullers minigolfbane inden man begiver sig til Sejerø Vandrehjem og hvile.
Sejerø Vandrehjem
Sejerø Vandrehjem skaber de perfekte rammer om din fisketur og selve ø-oplevelsen.
Sejerø Vandrehjem er beliggende mindre end 500 meter fra færgehavnen på midten af øren og har 7 hyggelige dobbeltværelser og et køjeværelse med plads til 4 personer. Værelserne er indrettet med nye senge og med møbelfund fra fortiden på Sejerø.
Vandrehjemmet har ideel placering ved gadekæret på midten af øen og der er mindre end 300 meter fra Daglig brugsen og 1 kilometer til Sejerø Minigolf.
Slut dagen af med en gåtur til havnen og et tur i havet og slut af med en is fra Cafèen i havnen.