Oplevelser på Sejerø

Om bjergenes Ø Sejerø

Sejerø er ca. 12 kilometer lang og ligger i Sejerøbugten i Kattegat cirka 5 kilometer vest for Sjælland. Fra øen er udsigt til Røsnæs, Samsø og Sjælland Odde. Sejerø har færgeforbindelse til Havnsø og det er muligt at tage sin bil med på den 1 time og 5 minutter lange overfart. Overfarten er en enestående mulighed for at nyde den skønne udsigt i Sejerøbugten over en medbragt madpakke, eller med mad fra færgens hyggelige cafeteria. Overfarten er god optakt til at falde til ro inden man går i land i Sejerø Havn.

Sejerø Havn er en hyggelig lystbådehavn, med et par mindre spisesteder, 2 husbåde, samt en god badestrand. I havnen er der mindre loppeudsalg og mulighed for at hygge med en kop god kaffe, is eller en god middag. Havnen danner er ofte rammen om musik i weekenden, arrangeret af Cafe Sejerø. 

Øen er er 1.700 meter på det bredeste sted og mange steder kan man se begge sider af øen samtidigt. Sejerø er 12,5 kvadratkilometer stor og har et rigt dyreliv og et aktivt landbrug. Omkring halvdelen af øens ca. 350 indbyggere bor i landsbyen Sejerby, som er en del af Kalundborg Kommune, og øen udgør Sejerø Sogn.

Øen har et hav af fantastiske badestrande og fiskemuligheder, og er en ø som motiverer til ro, samvær med familien og fordybelse. På øen er der mange loppestande og kreative udsalg af lertøj, glaskunst og andet håndarbejde. 

Minigolf på Café Mini

Sejerø Minigolf driver Cafè Mini som er placeret ca. 1000 meter fra Sejerø Centrum. Cafeen er beliggende i naturskønne omgivelser og tilbyder dagens ret, grillretter, is og slik, øl, vin mm. 

Sejerø Minigolf er det perfekte sted at nyde en frokost eller middag imens børnene giver sig i kast med en minigolf dyst, eller en af de mange andre aktiviteter som cafeén stiller gratis til rådighed. 

Cafeén har endvidere grise og geder som man kan klappe og håndfodre.  

 

Golf – Sejerø Golfklub (9 huller)

Tag familien en dag på Sejerø 9 hullers golfbane. Golfbanen er beliggende ydmygt, smilende og indbydende i Sejerøs smukke natur. Golfbanens ligger skønt placeret i et kuperet terræn med et afvekslende hulforløb og en fantastisk udsigt over sejerøbugten og sejlrenden fra Storebælt til Kattegat.

Greenfee kan betales på banen i klubhuset, og har du ikke golf grej med, så kan det lejes på banen. 

Alene udsigten over øen fra golfbanen til Sejerø Fyr og ud over kattegat er besøget værd.  Læs mere banen og om Sejerø Golfklub på www.sejerogolfklub.dk

Fisketure

Brug en dag eller 2 på at fiske fra øens mange gode fiskesteder. Øen byder på mange fantastiske fiskesteder og de korte afstande gør det muligt at finde læ uanset vejret. Øen er også fantastisk til harpun fiskeri, eller du kan sætte din egen jolle i vandet fra slæbestedet i lystbådehavnen.  

Farvandet omkring Sejerø byder på de fineste spisefisk, der findes i Danmark, bl. a. pighvar, søtunge, multe, stenbider, ørred, rødspætte, torsk, skrubbe, makrel og hornfisk. Der er mange, der dyrker fluefiskeri med stor entusiasme på Sejerøs kyst, og de får ofte en herlig fight med et stykke sølvtøj.

Forespørgsel 

Udfyld nedenstående formular og modtage et tilbud på din næste golftur til Sejerø